Kostpolitik

På Hjortemarksgård er kosten som udgangspunkt uden sukker, mælk og gluten, men til gengæld primært økologisk og med gode fedtstoffer. Det er den fordi vi finder forskningsmæssig evidens for, at denne diæt fremmer såvel kropslig som hjernemæssig velbefindende. Når vi ikke bruger sukker, er det fordi at forsøge at skabe et stabilt bloksukker. Adfærdproblemer bliver væsentligt forværret når børn får mulighed for at spise sukkerholdige varer. Hvidt brød har samme effekt som sukker på blodsukkeret (det får det til at stige hurtigt), ligeledes påvirker pasta, ris og kartofler også blodsukkeret. 

Så når vi serverer pasta, fuldkornsris og kartofler, så er mængderne begrænsede, og der skal være en balance mellem pasta, ris eller kartofler og resten af måltidet, dvs. først og fremmest de fedt- og proteinholdige fødevarer som har en blodsukker-stabiliserende effekt. Det er heldigvis efterhånden almindeligt kendt, at et stabilt blodsukker uden voldsomme udsving påvirker koncentration, energiniveau, indlæring og kropslig aktivitet positivt. Den norske professor Karl Reichelt fra Rikssykehuset i Oslo påviste tilbage i slutningen af 1970'erne affaldsstoffer i urinprøver fra unge autistiske mænd. Disse affaldsstoffer kaldes neuropeptider, og kan biokemisk forbindes med glutenproteinet og mælkeproteinet casein.

Reichelt bad familierne til de unge autister om at fjerne mælk og sukker fra den daglige kost. Neuropeptiderne forsvandt fra urinprøverne, men mere vigtigt de unge mænd og deres familier kunne efterfølgende berette om forbedret livskvalitet, mere opmærksomhed og øjenkontakt, flere sociale kompetencer og mindre udadreagerende adfærd. 

​ Når vi har fokus på den rigtige fedt er det fordi fedt er sundt, når det er af den rigtige kvalitet og ikke ødelagt af varme, og det er iøvrigt en god energikilde. Fedt indeholder mere end dobbelt så meget energi pr. gram som både protein og kulhydrater og da vores beboere ofte er meget fysisk aktive og samtidig skal udvikles hjernemæssigt, har de brug for masser af god energi fra kvalitetsfødevarer. 

Særligt omega 3 fedtsyrer er vigtige hos mennesker med neurologiske problematikker. Omega 3 fedtsyrer er vigtige i forhold til hjernens udvikling og indlæring. Flere studier har påvist øget indlæring og koncentration hos børn som får tilført ekstra omega 3 fedtsyrer. Der forskes fortsat meget i kostens betydning for opmærksomhed og indlæring, og mange kosteksperter skriver bøger og holder foredrag om kostens betydning. 

Derfor er der kostpolitik på Hjortemarksgård - udover ovenstående foretrækker vi lokale og gerne økologiske råvarer, vi spiser gerne fisk flere gange om ugen. Når det er sæson spiser vi frugt og grønt fra egen avl.

info​rmation

​Opholdsstedet Hjortemarksgaard ApS

CVR: 37199222

Find vej​

Hjortemarksvej 13, 4330 Hvalsø 

​Kontakt os

Tlf.: 26 74 78 27

E-mail: info@opholdsstedethjortemarksgaard.dk 

Opholdsstedet Hjortemarksgaard ApS
Hjortemarksvej 13
4330 Hvalsø