Forståelsesramme
På Opholdsstedet Hjortemarksgård er den pædagogiske forståelsesramme neuropsykologi og neuropædagogik. Vi anskuer al adfærd gennem neurologien, vi spørger os selv og hinanden”hvor i hjernen kan denne adfærd komme fra og dermed give mening for beboeren?”.
Vores pædagogiske hjørnesten og værdisæt
Vores pædagogiske hjørnesten og værdier er baseret på strukturpædagogik, low arousel og narrativ anerkendende pædagogik. Hvor neuropædagogikken er selve forståelsesrammen er disse metoderne/tilgangen, hvorved vi skaber resultater.
Hvad er neuropsykologi?
Først kom neuropsykologien (neuroner = nerveceller). Det er den videnskab, der både gør os i stand til at forstå, hvordan vi mennesker opfatter verden, tænker og løse problemer, og hvilke dele af hjernen, der er hovedansvarlige for hvilke funktioner – og hvad der kan gå galt i udviklingen af dem.
Et menneske med en hjerneskade eller hjernemæssige dysfunktioner kan have problemer med opmærksomhed, læring og hukommelse, planlægning og problemløsning, forståelse og brug af sproget, genkendelse af genstande, og bearbejdning af sanseindtryk. Man kan også have fx en mangelfuld indlevelsesevne, manglende evne til at læse/forstå andres følelser eller til at reflektere over sig selv.
Neuropsykologien fortæller os med andre ord, hvor et menneskes stærke og svage sider i hjernen befinder sig. Samtidig ved man nu, at et svagt eller ødelagt center som regel ikke kan genopbygges, hvor meget det end forsøges. I bedste fald giver det intet resultat, i værste fald en nederlagsfølelse hos personen, der forsøger.
Hvad er neuropædagogik?
Neuropædagogikken er den praktiske anvendelse af neuropsykologien. Neuropædagogik er pædagogiske metoder, som bygger på en viden om hjernens funktion og funktionshæmninger. Ved at få hjælp og støtte til at træne de stærke sider kan man kompensere for de svage. Grundstenen er at træne det, et menneske med en hjerneskade eller en dysfunktion oplever succes med. Det giver motivation for at træne mere, og dermed udvikles evnen til at kompensere for de svage sider og nogle gange oven i købet erstatte et hjerneområde, der på grund af en medfødt funktionsfejl ikke fungerer.
Samtidig kan man planlægge kompenserende strategier, det vil sige finder måder, hvor man kan arbejde rundt om det, der er svært. Hvis en beboer fx meget let bliver vred og kaster med sine ting når der stilles krav, skal der ikke ligge ting tilgængelige i en kravsituation. Man kan planlægge pædagogisk støtte i forhold til såvel indlæring, adfærd og sociale funktioner – fx at lære beboeren, hvad kropssignalerne er, når han er ved at blive vred – så han kan træne mere hensigtsmæssige måder at reagere på end at smide med sine ting.