Pædagogiske metoder

Forståelsesramme 

På Opholdsstedet Hjortemarksgård er den pædagogiske forståelsesramme neuropsykologi og neuropædagogik. Vi anskuer al adfærd gennem neurologien, vi spørger os selv og hinanden”hvor i hjernen kan denne adfærd komme fra og dermed give mening for beboeren?”. 

​

Vores pædagogiske hjørnesten og værdisæt

Vores pædagogiske hjørnesten og værdier er baseret på strukturpædagogik, low arousel og narrativ anerkendende pædagogik. Hvor neuropædagogikken er selve forståelsesrammen er disse metoderne/tilgangen, hvorved vi skaber resultater. 

​

Hvad er neuropsykologi?

Først kom neuropsykologien (neuroner = nerveceller). Det er den videnskab, der både gør os i stand til at forstå, hvordan vi mennesker opfatter verden, tænker og løse problemer, og hvilke dele af hjernen, der er hovedansvarlige for hvilke funktioner – og hvad der kan gå galt i udviklingen af dem. 

​

Et menneske med en hjerneskade eller hjernemæssige dysfunktioner kan have problemer med opmærksomhed, læring og hukommelse, planlægning og problemløsning, forståelse og brug af sproget, genkendelse af genstande, og bearbejdning af sanseindtryk. Man kan også have fx en mangelfuld indlevelsesevne, manglende evne til at læse/forstå andres følelser eller til at reflektere over sig selv. 

​

Neuropsykologien fortæller os med andre ord, hvor et menneskes stærke og svage sider i hjernen befinder sig. Samtidig ved man nu, at et svagt eller ødelagt center som regel ikke kan genopbygges, hvor meget det end forsøges. I bedste fald giver det intet resultat, i værste fald en nederlagsfølelse hos personen, der forsøger.

​

Hvad er neuropædagogik?

Neuropædagogikken er den praktiske anvendelse af neuropsykologien. Neuropædagogik er pædagogiske metoder, som bygger på en viden om hjernens funktion og funktionshæmninger. Ved at få hjælp og støtte til at træne de stærke sider kan man kompensere for de svage. Grundstenen er at træne det, et menneske med en hjerneskade eller en dysfunktion oplever succes med. Det giver motivation for at træne mere, og dermed udvikles evnen til at kompensere for de svage sider og nogle gange oven i købet erstatte et hjerneområde, der på grund af en medfødt funktionsfejl ikke fungerer.​

​

Samtidig kan man planlægge kompenserende strategier, det vil sige finder måder, hvor man kan arbejde rundt om det, der er svært. Hvis en beboer fx meget let bliver vred og kaster med sine ting når der stilles krav, skal der ikke ligge ting tilgængelige i en kravsituation. Man kan planlægge pædagogisk støtte i forhold til såvel indlæring, adfærd og sociale funktioner – fx at lære beboeren, hvad kropssignalerne er, når han er ved at blive vred – så han kan træne mere hensigtsmæssige måder at reagere på end at smide med sine ting. 

Samlet pædagogisk indsats

Vores værdisæt betyder, at vi ønsker at beboerne helt grundlæggende, oplever sig selv som mennesker, der lykkes, skaber relationer og tør prøve nye ting. Vi ved af erfaring, at det kan lykkes, når mennesker omkring beboerne ser muligheder frem for begrænsinger, og bliver medfortællere af beboernes gode historier og styrker deres succesoplevelserne ved at italesætte selv små succeser. Dette kalder vi narrativ anerkendende pædagogik. 

​

Gode relationer og anerkendende tilgang skaber motivation og grundlag for al pædagogisk praksis og læring. Beboerens hverdag tilrettelægges udfra en helhedstænkning, hvor beboerens individuelle behov er i centrum. Ved at kortlægge beboerens ressourcer, udfordringer og vilkår, har vi mulighed for at møde beboeren med de rette forventninger og i en anerkendende relation. 

​

Den pædagogiske indsats retter sig både mod miljøet (de fysiske rammer), de professionelle (krav, belønninger og støtte) og beboeren selv (hvad kan han/hun selv lære at mærke og gøre anderledes). Alt sammen for at sikre en optimal udvikling og trivsel. 

​

Vi tror på, at alle mennesker gør det bedste de kan, hver dag, ud fra de evner de har udviklet. Vi tror på, at eventuel problemskabende adfærd hos en beboer skyldes manglende evne, og ikke vilje, til selvregulering. Dette kan hænge sammen med at der bliver stillet for høje krav. Dermed er det vores ansvar som professionelle, at hjælpe beboeren til udvikling af evne til selvregulering; altså at lære beboeren mestrings-strategier der kan anvendes i svære situationer. Vi tror på at tilpassede krav hjælper til at opnå succes og dermed motivation for udvikling, trivsel og læring. 

​

Struktur kan være mange ting, både stort og småt. Vi prøver at skabe en genkendelig struktur for beboerne ved at lave rutiner der passer den enkelte. Nogle har brug for visuel struktur såsom boardmaker, skemaer, whiteboardtavler osv. Vi hjælper med at skabe den struktur der virker for den enkelte beboer. 

​

Derudover mener vi også at der ligger en struktur i at hverdage ser ud på en måde og weekendgade på en anden. Dette italesættes overfor beboerne, så de kan finde tryghed i strukturen. 

​

Der skabes også struktur i forhold begivenheder hen over året. Højtider, fødselsdage, fester, ferie osv, så begivenheder er så genkendelige som muligt.

​