På Hjortemarksgård er kosten baseret på uforarbejdede råvarer, så vidt muligt økologiske og gerne af egen avl. Vores mål er, at producerer grøntsager, æg og kød til eget forbrug her på gården, og bruge dyrkningen til både undervisning og dagbeskæftigelse.
Vi bruger kun i begrænset omfang sukker, mælk og gluten, men har til gengæld fokus på at få de rigtige næringsstoffer i maden, herunder ikke mindst de gode fedtstoffer. Det er den fordi vi finder forskningsmæssig evidens for, at denne diæt fremmer såvel kropslig som hjernemæssig velbefindende.
Når vi kun i begrænset omfang bruger sukker, er det fordi at forsøge at skabe et stabilt bloksukker. Adfærdsproblemer bliver væsentligt forværret når mennesker får mulighed for at spise sukkerholdige varer. Hvidt brød har samme effekt som sukker på blodsukkeret (det får det til at stige hurtigt), ligeledes påvirker pasta, ris og kartofler også blodsukkeret. Så når vi serverer pasta, fuldkornsris og kartofler, så er mængderne begrænsede, og der skal være en balance mellem pasta, ris eller kartofler og resten af måltidet, dvs. først og fremmest de fedt- og proteinholdige fødevarer som har en blodsukker-stabiliserende effekt.
Det er heldigvis efterhånden almindeligt kendt, at et stabilt blodsukker uden voldsomme udsving påvirker koncentration, energiniveau, indlæring og kropslig aktivitet positivt.
Den norske professor Karl Reichelt fra Rikssykehuset i Oslo påviste tilbage i slutningen af 1970'erne affaldsstoffer i urinprøver fra unge autistiske mænd. Disse affaldsstoffer kaldes neuropeptider, og kan biokemisk forbindes med glutenproteinet og mælkeproteinet kasein.
Reichelt bad familierne til de unge autister om at fjerne mælk og gluten fra den daglige kost. Neuropeptiderne forsvandt fra urinprøverne, men mere vigtigt de unge mænd og deres familier kunne efterfølgende berette om forbedret livskvalitet, mere opmærksomhed og øjenkontakt, flere sociale kompetencer og mindre udadreagerende adfærd.
Når vi har fokus på den rigtige fedt er det fordi fedt er sundt, når det er af den rigtige kvalitet og ikke ødelagt af varme, og det er iøvrigt en god energikilde. Fedt indeholder mere end dobbelt så meget energi pr. gram som både protein og kulhydrater og da vores beboere ofte er meget fysisk aktive og samtidig skal udvikles hjernemæssigt, har de brug for masser af god energi fra kvalitetsfødevarer. Særligt omega 3 fedtsyrer er vigtige hos mennesker med neurologiske problematikker. Omega 3 fedtsyrer er vigtige i forhold til hjernens udvikling og indlæring. Flere studier har påvist øget indlæring og koncentration hos børn som får tilført ekstra omega 3 fedtsyrer.
CVR-nr.
37199222
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes